OM OS
MENS DU VENTER
Slut med at vente på sidelinjen
Historien bag Bilplejerne.dk - når erfaring og passion går hånd i hånd
Hos Bilplejerne tror vi fuldt og fast på, at det bedste arbejde udføres af dem, der rent faktisk kan lide det, de går og laver.
Efter adskillige år i rengøringsbranchen valgte vi derfor at kombinere mange års erhvervserfaring med vores altoverskyggende passion for biler. Dermed blev Bilplejerne født.
Med vores brede erfaring og kærlighed for biler kan du derfor være sikker på, at vi behandler din bil, som var det vores egen; pokkers godt og næsten for meget af det gode!
Grundighed med omtanke og samvittighed - fordi miljøet ikke kun er vigtigt inde i bilen
Lad os være ærlige. Rengøringsmidler kan være kradse, når der virkelig skal tages fat. Men det behøver de ikke at være, når blot man ved, hvad man foretager sig.
Derfor besluttede vi allerede fra start, at Bilplejerne skulle bevise, at klargøring af biler og respekt for miljøet sagtens kan gå hånd i hånd. Også selvom det betød, at vi måtte bruge knofedt engang imellem.
Derfor er alle vores produkter nøje udvalgt ud fra miljømæssige hensyn, og vi overholder alle lovmæssige krav til spildevand, så både din og vores samvittighed kan sove godt om natten.
Serviceprofil der yder dét lille ekstra - Slap af i rolige omgivelser eller få lidt arbejde fra hånden, mens du venter
Vi mener ikke nødvendigvis, at det kun er din bil, der skal plejes.
Du får derfor et hyggeligt venterum stillet til rådighed med gratis Wi-Fi og fladskærm mens du venter. Kaffen står klar, varm på kande, så du kan slappe af eller få arbejde fra hånden, mens din bil forkæles.
Hos os er det slut med at vente på sidelinjen i en travl hverdag. Her er også plads til dig, selvom din bil er hovedpersonen.
Her bor vi
Silovej 42, 2690 Karlslunde
Ring
71 96 14 48
Eller skriv til os
info@bilplejerne.dk