HANDELSBETINGELSER
HANDELSBETINGELSER
Vores oplysninger
Bilplejerne
CVR.: 27876773
Silovej 42, 2690 Karlslunde
Tlf. +45 71 96 14 48
info@bilplejerne.dk
Bestilling
Bestilling kan ske ved booking på Bilplejernes hjemmeside eller ved fysisk fremmøde på Bilplejernes adresse.
Betaling
Betaling sker på Bilplejernes adresse, når kunden afhenter sin bil.
Bilplejerne modtager kontantbetaling eller betaling med Dankort/VISA-Dankort, VISA, VISA Electron og Mastercard.
Priser og gebyr
Alle priser er angivet i DKK og inkluderer moms. Priserne inkluderer ikke eventuelle betalingsgebyrer, som bliver oplyst separat ved gennemførelse af en bestilling på Bilplejernes hjemmeside eller trukket separat af kundens bank ved gennemførelse af et køb på Bilplejernes adresse. Bilplejerne opkræver ikke betalingsgebyr, hvorfor et eventuelt betalingsgebyr vil afhænge af den enkelte bank.
Den gældende pris er den, der, for den pågældende ydelse på tidspunktet for ordreafgivelsen, er oplyst på Bilplejernes hjemmeside eller adresse.
Leveringstid
Bilen er færdigbehandlet samme dag, den indleveres, medmindre andet er oplyst af Bilplejernes personale.
Forsinkelser
Bilplejerne er ikke ansvarlig for forsinkelser forårsaget af omstændigheder, der er uden for Bilplejernes kontrol (force majeure). Herunder ved bl.a. strejke, uvejr eller andre naturkatastrofer, ny lovgivning eller ændring af lovgivning, tekniske problemer eller forsinkelser i tjenesteydelser leveret af en underleverandør på grund af ovenstående omstændigheder.
Så længe force majeure foreligger, er Bilplejerne fritaget for at opfylde sine forpligtelser.
Reklamation og fortrydelse
Bilplejerne leverer tjenesteydelser, og derfor har kunden som udgangspunkt ikke to års reklamationsret, som gælder ved normalt køb af varer.
Kunden har dog ret til at få udbedret eventuelle skader eller mangler ved tjenesteydelsen, såfremt disse kan tillægges ydelsens beskaffenhed. Kunden kan ikke få udbedret skader eller mangler, som skyldes egne omstændigheder eller andre ydre omstændigheder, som Bilplejerne efter dansk lovgivning ikke kan blive gjort ansvarlige for. Enhver skade eller mangel skal meddeles, inden kunden forlader Bilplejernes adresse med den behandlede bil.
Fortrydelse af en ordreafgivelse kan ske frem til betalingstidspunktet. Når betaling er sket, anses arbejdet for at være påbegyndt, og købet kan herefter ikke fortrydes.
Bilens stand før og efter behandling
Bilplejerne gennemgår alle biler før og efter behandling for at sikre, at der ikke er skader eller mangler på bilen, inden behandling igangsættes.
Såfremt der er væsentlige skader eller mangler, som giver risiko for en dårligere behandling, forbeholder Bilplejerne sig retten til ikke at behandle bilen.
Garanti
Kunden er fuldt forsikret mod skader og mangler, som opstår under behandling hos Bilplejerne.
Enhver skade eller mangel skal meddeles, inden kunden forlader Bilplejernes adresse med den behandlede bil. Skader og mangler kan således ikke meddeles, efter kunden har forladt Bilplejernes adresse med den behandlede bil, og vil derfor ikke blive forsikret af Bilplejerne.
Forbehold og ansvarsfraskrivelse
Bilplejerne forbeholder sig retten til at ændre priser, der er fejlagtigt angivet på Bilplejernes hjemmeside eller adresse.
Endvidere tager Bilplejerne til enhver tid forbehold for prisændringer og ændringer af gebyrer eller andre omkostninger angivet på Bilplejernes hjemmeside eller adresse, f.eks. på grund af ændringer i momssatser eller andre offentlige gebyrer og afgifter eller stigende omkostninger.
Bilplejerne tager forbehold for ændring af handelsbetingelserne.
Lovgivning
Bilplejerne handler i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning.
Bilplejerne tager dog forbehold for ændring af lovgivning eller ny lovgivning, herunder eventuelt ændret praksis inden for de relevante områder.
Immaterielle rettigheder
Alle immaterielle rettigheder, som fremgår af Bilplejernes hjemmeside, såsom varemærker og ophavsrettigheder, tilhører Bilplejerne. Dette gælder f.eks. de tekster og billeder, som fremgår af hjemmesiden.
Bilplejerne gør opmærksom på, at misbrug af Bilplejernes immaterielle rettigheder udgør en krænkelse efter dansk lovgivning. Uden Bilplejernes tilladelse er det således forbudt at gøre brug af hjemmesidens indhold, herunder helt eller delvis kopiering af indholdet eller lagring af indholdet ud over personlig brug. Det vil sige, at indholdet ikke må benyttes til kommercielt brug.
Privatlivspolitik
Bilplejerne har brug for kundens personlige oplysninger for at kunne behandle dennes bil. Bilplejerne indsamler ikke kundens personoplysninger uden dennes udtrykkelige samtykke, således at kunden informeres om, hvilke oplysninger der indsamles. Bilplejerne videregiver ikke kundens personoplysninger til tredjemand.
Kundens personoplysninger opbevares i Bilplejernes kundekartotek og kan til enhver tid begæres slettet. Kundens oplysninger opbevares med henblik på, at Bilplejerne kan levere den bestilte tjenesteydelse korrekt.
Bilplejerne opbevarer kundens oplysninger i op til fem år efter registreringen, hvorefter de slettes.