VORES BILPLEJE

Sådan plejer vi din bil

VORES BILPLEJE

Sådan plejer vi din bil

Bilpolering

Hos Bilplejerne gør vi os altid ekstra umage, også når det kommer til polering.

Med de anerkendte ”Rupes” produkter og hænderne skruet godt på, kan du være sikker på, at vi giver dig polering for pengene.
Noget af det vigtigste, man som bilejer bør gøre, er at polere lakken på sin bil. Det har især sin berettigelse, hvis man synes, at ens bil har mistet glansen, er blevet trist i farven, har fået brugsridser, har mistet sin dybde i lakken eller andre skavanker. Poleringsmidler er netop opfundet til at beskytte bilen mod lakskader, revner, dybe ridser, nøglemærker og mere, og derfor efterlader en polering dermed en flot, glansfuld og hologramfri overflade.

Vi tilbyder flere typer poleringer – alt fra ét-trins til fem-trins poleringer. Vi bruger altid en lakmåler til at måle tykkelsen på lakken, samt specielt lys til at gennemgå lakken nøje for at kunne fastlægge en pris. Prisen kan variere fra 1.500 kr. og op efter. Hvis du vil vide mere, så ring til os – vi står altid klar til at besvare evt. spørgsmål om priser.

Vi holder os desuden altid opdateret med de nyeste teknikker og produkter på markedet.

Lakforsegling/coating

Vores lakforsegler anvendes på ren og gerne nypoleret lak. Lakforsegleren fungerer rigtig fint alene, men kan med fordel toppes op med voks for at give lakken ekstra varme og dybde.
Vi tilbyder også glasforsegling/coating af forlygter samt alufælge.

Claybar behandling

En claybar er et stykke polyelastisk ler, hvis egenskab er at trække fastgroet skidt ud af lakken, som du normalt ikke blot kan vaske af. En claybar behandling er derfor rigtig god til at fjerne flyverust og tjære.

Behandlingen er derfor en essentiel del i plejen af din bils lak, inden den evt. skal poleres. Årsagen til dette er, at du ikke får noget ud af at lægge nye produkter oven på en beskidt lak – og på samme måde er det heller ikke er så godt at polere oven i en beskidt lak, da dette skaber ridser.

Fælgeforsegling

At fælgeforsegle kan lyde ultra nørdet  – men hos os synes vi, at det er et fedt produkt at tilbyde vores kunder.

En fælgeforsegler gør det lettere at vedligeholde dine alufælge. Det vil sige, at skidt, snavs, bremsestøv med videre har sværere ved at sætte sig fast på fælgene. Og når det sætter sig, så sidder det på forsegleren og ikke på selve fælgen, så når forsegleren udskiftes, er fælgen stadig så god som ny.

Voksbehandling

Vores voksbehandling beskytter lakken, så den bedre står imod ridser, snavs, rust og uv-stråler – alt i alt en super beskyttelse. En god voks kan holde op til 12 måneder alt efter slitage, hvor meget bilen vaskes, og om dette foregår i vaskehal eller med hånden.

Vi samler på tilfredse kunder, og du kan derfor være sikker på, at vores voksprodukter er nøje udvalgt og af højeste kvalitet.

Lygtepolering

En lygtepolering kan sammenlignes med at pudse brillerne; Det gør en verden til forskel.
Størstedelen af alle lygter nu om dage består af plastik, hvorfor slitage fra sand, grus samt solens stråler betyder, at specielt forlygter kan blive matte over tid. Men når vi har poleret dine lygter, vil de stå som nye.
Desuden er det et billigere alternativ end at købe nye forlygter!

Motorvask

Det kan virke ligegyldigt og uoverskueligt at pleje bilens motor, men ud over at det skaffer en bedre pris, når bilen en gang skal sælges, giver det dig også velvære, når du kan se, at bilen skinner både indvendigt og udvendigt.
Med en motorvask sikrer du rent praktisk, at selve motorrummet ikke tærer og ruster, når der ligger salt fra vinteren eller fugtigt snavs over det hele. Desuden er den nemmere at tilgå ved reparationer samt almen vedligeholdelse – motoren er trods alt bilens hjerte.

Sæde rens

Sæder der er skjoldede, smurt ind i indtørret chokolade eller lignende er sikkert noget, mange kender til.
Og det er ikke altid, at støvsugeren kan få helt fat i de små sandkorn eller det skidt, der sidder mellem fibrene i stoffet. Derfor bruger vi i Bilplejerne børster specifikt designet til at få fat på det mest genstridige snavs, samt tekstilprodukter, der går ind og opløser skjolder og skidt. Derudover anvender vi vores professionelle tæpperenser, der suger det resterende skidt og vand op, så vi yder en bedste bilpleje til dine sæder, som muligt.

Læder pleje

Hvad end du har læder på dørsider, instrumentbord eller sæder, så er det noget, du ser, føler på og rører ved hver gang, du bruger din bil.
Specielt dine lædersæder er det vigtigt løbende at vedligeholde. Dels fordi det gør læderet mere smidigt og behageligt at sidde i – men også dels fordi det bliver mere modstandsdygtigt over for alle de ting, der slæbes ind i bilen. Bruger du for eksempel mørke jeans eller bukser, er vi sikre på, at du har oplevet misfarvning af dine lædersæder. Men bare rolig – det klarer vi også. Vores læder pleje beskytter effektivt alt læder og giver det en frisk aroma af nyplejet læder – uden at være gennemtrængende. Som prikken over i’et beskytter det også mod solens uv-stråler.